TreKommaFem er en kampagne om fattige børn i Danmark til Roskilde Festival. Formålet med kampagnen er at oplyse om fattige børns tilstand vha. spejlinstallationer, grafik og fakta.
Roskilde Festival er nordeuropas største kultur- og musikfestival. Foreningen bag Roskilde Festival sørger hvert år for at overskuddet fra festivalen går ubeskåret til humanitære og kulturelle formål. Hvert år har Roskilde Festival et holdningsmæssigt fokus kaldet “Standpunkt”. Det handler om at sætte fokus på problemer i vores samfund - problemer der er tæt på. Standpunkt sætter i 2011 fokus på fattigdom i Danmark. Vi har valgt Roskilde Festival som vores kontekst delvist pga. "Standpunkt" og delvis fordi vi tror på at festivalgængerne har tid til at opleve og til fodybelse. Desuden passer den problemstilling vi vil belyse godt ind i Roskildes ånd.
Fem temaer: Installationen har fem sider med hver sit tema: Sorg, ignoreret, længsel, fremmed og skam. Til hver side er der tilknyttet en grafik, en faktaboks samt en spejlinstallation.
Betonklodser: Når man ankommer til installationen er det første, man møder, betonklodserne. De vækker opmærksom- hed og kan drage folk mod spejlene. Derudover giver de anledning til ophold.
Spejlene: I de fem spejle kan beskueren se sig selv. Hver spejl har en effekt, som sætter fokus på én af de 5 temaer.
F.eks. er spejlet, hvor “sorg” er temaet, knust, mens der stilles spørgsmålet “Er du i stykker?” på spejlets side. Spørgsmålet konfronterer beskueren, mens spejlet sætter ham i barnets situation.
Fakta: Fra spejlene fører en bjælke ind til installationens fem-kantede centrum, hvor der står fakta om hver af de fem temaer i forhold til fattige børn i Danmark. Det er her beskueren oplyses.
Grafik: Til hver af de fem temaer er der knyttet en farve og en grafik. Grafikken tager udgangspunkt i temaet, som er visualiseret og fortolket ud fra øjnene og kropsholdninger.
Installationen kan understøttes ad yderligere grafik i form a plakater, klistermærker, go cards og evt støtteprodukter for økonomisk gevinst. Projektet tænkes udført i samarbejde med RedBarnet.








